Den dansk-svenske gårdhund tilhører racegruppe 2, som gælder pincher- og schnauzertypen, molosser og sennerhunder. Den får sit racenavn omkring 1987 i både Danmark og Sverige, men har selvsagt fandtes på landsteder lang tid for inden. Oprindelsen er usikker, men meget tyder på at hunden har rejst rundt sammen med vikingerne, hvorfor den har sat sine spor overalt i “det gamle Danmark” – herunder også Slesvig-Holstein og Skåne.

Racen har været særligt dygtig på gårde, hvor den i samarbejde med katten, har holdt mus og rotter væk. Ligeledes fungerede den som vagthund, selskab for både voksne og som legekammerat for børnene.
Før 1987 kaldtes racen for dansk foxterrier i Danmark og skånsk terrier i Sverige, men endte i en anden gruppe.

Der er stadigvæk diskussioner omkring hundens race, da mange mener at den minder meget om en terrier, og atter andre er af den overbevisning at den bør tilhøre gruppen af selskabshunde. Det er nok derfor at mange vil “genkende” denne hund og kalde den for en “Kvik”-hund, da racen minder meget om den kærlige hund fra den populære TV-serie Matador.

I historiens korrekthed burde det nok også havde været en dansk-svensk gårdhund, der skulle spille rollen som Kvik, men det blev en Fox Terrier i stedet.

Hvilket temperament har en dansk-svensk gårdhund?

En dansk-svensk gårdhund er glad af sind, og har et altid livligt temperament. Det er en rigtig god familiehund. Racen er meget lærenem og det er ikke uden grund at hunden også til tid har været brugt i cirkus, da den hurtigt kan lære kunstner. Agility og lydighedstræning er derfor gode aktiviteter for denne hund. Ligeledes kan racen bruges til jagt.

Racen har et veludviklet vagtinstinkt, hvorfor hunden også tit giver hals, når der kommer besøg. Ligeledes er den meget intelligent, og meget samarbejdsvillig, hvorfor man også skal være opmærksom på at holde denne hund beskæftiget, og forandre dens træning, så den ikke kommer til at kede sig i det lange løb.